På Grønlands Nationaldag fejrer vi vores land, vores kultur og vores fællesskab.

For mange grønlændere i Danmark er dagen også noget særligt. Det er en dag, hvor vi mærker forbindelsen til hjemlandet lidt stærkere. En dag, hvor minder, familie, sprog, musik, mad og fortællinger bringer os tættere på Grønland – også når vi befinder os langt væk.

Men Nationaldagen er mere end en fejring. Den er også en anledning til at gøre status.

Status over, hvordan det er at være grønlænder i Danmark i dag.

Status over de muligheder, vi har. De udfordringer, vi møder. Og det ansvar, vi har for de generationer, der kommer efter os.

Tak for vores første år

Samtidig markerer Landsorganisationen for Grønlændere i Danmark – Uagut – sit første år. Derfor er der meget at være taknemmelig for.

Vi vil gerne sige tak til de mange grønlændere, der har taget imod Uagut med åbne arme. Tak til medlemmer, frivillige, samarbejdspartnere og alle jer, der har bidraget med engagement, idéer og støtte. Vi vil også takke de mange danskere, organisationer, og pressen samt politikere, som har vist opbakning til vores arbejde og ønsket om at styrke grønlænderes stemme i Danmark.

Som forperson for Uagut, Minik Rosing, siger:

“2026 har været et hektisk år for Grønland, og derfor har dette års nationaldag måske fået en særlig betydning på grund af den styrke og det sammenhold, vi har skullet vise i år.”

Netop sammenholdet er vigtigt

At være grønlænder i Danmark handler ikke om at vælge mellem Grønland og Danmark; mange af os lever med tilknytning til begge samfund. Vi studerer, arbejder, stifter familie og bidrager til det danske samfund hver eneste dag. Samtidig bærer vi vores grønlandske identitet, kultur og historie med os.

At være grønlænder og høre til

Nogle er født og opvokset i Grønland. Andre er født i Danmark. Nogle taler flydende grønlandsk. Andre forstår sproget uden nødvendigvis at tale det. Nogle har boet hele deres liv i Danmark og føler stadig en stærk forbindelse til Grønland. Andre er flyttet frem og tilbage gennem livet. Vi er grønlændere på mange forskellige måder. 

Men fælles for os er ønsket om at høre til. At blive anerkendt. Og at kunne give vores kultur, vores sprog og vores historie videre til næste generation.

Derfor er det afgørende, at grønlændere i Danmark ikke blot anerkendes som enkeltpersoner, men også som et folk med et særligt kulturelt, sprogligt og historisk fællesskab.

Vi ønsker, at grønlandske børn og unge skal have mulighed for at lære grønlandsk. Vi ønsker, at familier skal have bedre muligheder for at bevare sproget gennem generationer. Vi ønsker, at den grønlandske kultur ikke blot overlever, men udvikler sig og trives – også uden for Grønlands kyster.

Vi ønsker fællesskaber, hvor grønlændere kan mødes i både glædelige og svære tider. Hvor vi kan fejre vores nationaldag, støtte hinanden gennem livets udfordringer og skabe trygge rum for børn og unge, der søger deres identitet og tilhørsforhold.

For dette handler ikke kun om kultur.

Rettigheder og anerkendelse er fundamentet for et folks eksistens

Grønlændere i Danmark udgør et relativt lille mindretal. Men størrelsen på et folk må aldrig afgøre styrken af dets rettigheder.

I et demokratisk samfund skal alle kunne gøre deres stemme gældende. Også når de ikke er mange. Også når de tilhører et mindretal. Også når de tilhører et oprindeligt folk.

Vi skal sikres reel indflydelse på de beslutninger, der påvirker vores liv. Vi skal høres i de debatter, der handler om os. Og vores rettigheder skal respekteres og udvikles i takt med samfundet omkring os. 

Men en stærk stemme opstår ikke af sig selv.

Den skabes, når mennesker får mulighed for at deltage, engagere sig og blive hørt.

Derfor ønsker vi i Uagut at skabe plads til flere grønlandske stemmer i samfundsdebatten. Vi ønsker at styrke næste generation af grønlandske debattører, rollemodeller, ledere og kulturambassadører. Vi ønsker mentorordninger, hvor erfaringer, netværk og viden kan gives videre mellem generationer. Og vi ønsker at skabe endnu stærkere fællesskaber, der giver børn og unge stolthed over deres grønlandske identitet og mod til at bruge deres stemme. Det vil også gøre det nemmere for flere af os at vende tilbage til Grønland igen, når vi føler os anerkendte som grønlændere i Danmark og bevarer tilknytningen til vores sprog og kultur i Grønland. 

Samtidig må vi tale åbent om en virkelighed, som mange grønlændere stadig møder.

Fordomme, diskrimination og racisme eksisterer fortsat i Danmark.

Alt for mange grønlændere oplever stadig at blive mødt af stereotype forestillinger, lave forventninger eller manglende forståelse for vores historie og kultur. Alt for ofte reduceres grønlændere til forsimplede fortællinger, som ikke afspejler virkeligheden.

Det er ikke acceptabelt. Heldigvis gør det fokus, Grønland oplever nu, at vi også som grønlændere i højere grad bliver hørt og føler os anerkendt. 

Kampen for grønlandsk sprog, kultur og repræsentation er også en kamp mod diskrimination og ulighed. Synlighed skaber forståelse. Viden nedbryder fordomme. Og mødet mellem mennesker bygger bro mellem fællesskaber.

Vi takker danskerne for den store opbakning, der har været til Grønland i år. 

Vi har meldt os ind i samfundsdebatten og melder nu klart ud, at vi ønsker et Danmark, hvor grønlændere mødes med respekt, nysgerrighed og ligeværd – hvor vores kultur anerkendes som en værdifuld del af fællesskabet, og hvor vores børn kan vokse op med stolthed over deres baggrund uden at skulle forklare eller forsvare den.

Det er vigtigt i dag og vigtigere i morgen

Men det er endnu vigtigere for den grønlandske nation i fremtiden.

For de valg, vi træffer nu, afgør om kommende generationer af grønlændere i Danmark vil kunne tale deres sprog, kende deres historie, bevare deres kultur og føle sig hjemme i både det grønlandske og det danske fællesskab.

Vi ønsker ikke blot at bevare det grønlandske. Vi ønsker at udvikle det, styrke det og give det videre. Gennem kulturambassadører, mentorordninger, stærke fællesskaber og flere grønlandske stemmer i den offentlige debat kan vi være med til at skabe et mere ligeværdigt samfund – til gavn for både grønlændere, Danmark og kommende generationer.

På Grønlands Nationaldag fejrer vi vores kultur, vores historie og vores fællesskab.

Men vi markerer også vores ansvar:

Ansvaret for at give sproget videre.

Ansvaret for at styrke kulturen.

Ansvaret for at bekæmpe diskrimination.

Ansvaret for at sikre, at grønlandske stemmer bliver hørt.

Og ansvaret for at skabe et samfund, hvor grønlændere anerkendes som det folk, vi er – i dag og i generationerne, der kommer efter os.

Glædelig Nationaldag – og tak for at hejse Erfalasorput i Danmark også