Danske myndigheder skal tage større ansvar for grønlændere i Danmark

8. maj 2026

Uagut går ikke ind i enkeltsager, men udtaler og understreger, at vi ikke tolererer forskelsbehandling eller diskrimination af grønlændere i Danmark.

Det var på tide, at danske kommuner ændrede praksis, så de forfejlede FKU-test blev afskaffet; ikke bare ved lov, men også i den virkelighed, som grønlandske borgere oplever i mødet med danske myndigheder.

Vi ønsker, at grønlandske borgere behandles på lige for med andre danske statsborgere, og at vi som grønlændere ikke ønsker at opleve diskrimination og forskelsbehandling.

Samtidig appellerer vi til, at de danske kommuner nu får ændret praksis og følger den nye lov, så der ikke sker forskelsbehandling. Det er afgørende for grønlændere i Danmark, at vi kan føle os trygge og anerkendt som borgere i det danske samfund, i særdeleshed i mødet med de danske myndigheder.

Det er vigtigt med et velfungerende retssystem, hvor afgørelser og myndighedsbeslutninger kan efterprøves ved domstolene - det er en helt central del af vores demokratiske retsstat, og det er vigtigt, at afgørelser og myndighedsbeslutninger netop kan efterprøves ved domstolene.

I en tid, hvor vi ser flere nationer tilsidesætte demokrati, menneskerettigheder og grundlæggende retsstatsprincipper, er det vigtigere end nogense at værne om netop disse værdier.

Samtidig er det vigtigt, at retssikkerheden sikres for grønlændere i Danmark - også i forhold til retten til bisiddere og tolkning.

Når det er sagt, så er det vigtigt, at både staten, regioner og kommuner er bkendt med, at vi som grønlændere (og Inuit) i Danmark har særlige rettigheder som oprindeligt og tidligere koloniseret folk, jf. ILO-168-konventionen.

Vi går gerne i dialog og samarbejder om at styrke dette arbejde, så flere grønlændere i Danmark ved, at de kan og skal være trygge i mødet med de danske myndigheder.

Tryk her for at læse Uaguts tidligere udtalelse om brugen af FKU-test.

Kontakt

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

Sociale medier
Kontakt

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

Sociale medier
Kontakt

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

Sociale medier