Oqalliseqatigiinneq - I dialog med os (Aarhus)
En aften i dialog – om stolthed, fællesskab og handling. Diskrimination sker, også mod grønlændere i Danmark. Diskrimination er ikke okay – men hvordan handler vi, når vi møder den? Så vi med stolthed kan stå ved, at vi er grønlændere i Danmark.

UAGUT - Landsorganisationen for Grønlændere i Danmark, inviterer til både hygge og en ærlig samtale om bias, fordomme og fællesskab, og giver plads til konkrete idéer til, hvordan vi sammen kan skabe forandring gennem viden og dialog.
Kom og hør om grønlændernes møde med Danmark – om oplevelser, fordomme og de små skridt, der bringer os tættere på hinanden. Deltag i snakken om, hvordan man takler mødet, over en bid mad og lyt til en minikoncert med den prisbelønnede sangerinde Karina Møller og syng sammen med koret Aningaaq, hvor vi alle mærker fællesskabet. Vi glæder os til at se dig!
Program
16.30: Dørene åbner
17.00: Velkomst ved Julie Rademacher, forperson i Uagut, og Marie Kahlig, konstitueret direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus, samt fællessang med Aningaaq
17.10: Hvad er Uagut? ved Julie Rademacher
17.20: Unge grønlændere møder manglende forståelse, diskrimination og respekt i mødet med danskere – oplæg ved Pia Barlaj
17.40: Minikoncert med Karina Møller
17.50: Oqaloqatigiitta – Lad os snakke sammen ved @Kuluk Helms, inuk-dansk digter, kulturbærer og ph.d.-studerende ved CEARC, Université Paris-Saclay
18.00: Aftensmad og samtale
18.45: Opsamling
19.00: Tak for i aften og fællessang med Aningaaq
19.30: Dørene lukker
Det er første arrangement i en serie af seks rundt omkring i Danmark. Vi planlægger også at komme til Aarhus, Esbjerg, Randers, Odense og København.
Om:
Unge grønlændere møder manglende forståelse, diskrimination og respekt i mødet med danskere
Oplægget tager afsæt i Danmarks særlige forpligtelser over for grønlændere som oprindeligt, og dykker dernæst ned i en undersøgelse af grønlandske studerendes oplevelse af studielivet i Danmark. Herunder de unges konkrete erfaringer med fordomme og eksklusion.
Kuluk Helms:
Kuluk Helms er Inuk-dansk digter, kulturbærer og phd-studerende ved CEARC, Université Paris-Saclay. Hendes arbejde er en nysgerrig og kærlig undersøgelse af kulturelle praksisser, magtdynamikker og hvad tilhørsfølelse og mangel derpå kan gøre ved menneskers selv-fortællinger. Kuluk's digtsamling Min Sjæl Har Vokseværk har ført hende til Reykjavik International Literary Festival (Island), Tbilisi International Festival of Literature (Georgien) og litteraturfestivalen Bókadagar (Færøerne), hvor hun har læst op af sine digte og deltaget i paneldebatter. Hendes arbejde kan følges på sociale medier og på hendes hjemmeside kulukhelms.com
Karina Møller:
Karina Møller er en grønlandsk sanger, skuespiller og komponist, der også arbejder som teaterinstruktør og underviser. Hun er medlem af grupperne Pamyua og Suluit, samt optræder som solokunstner. Ved siden af sine kunstneriske aktiviteter holder hun af at bruge tid i naturen og jage. Hun deler sine erfaringer og viden om at forbinde sig med naturen, det grønlandske samfund og at helbrede traumer.
Aningaaq:
Koret Aningaaq er et lokalt, grønlandsk kor, der hylder den grønlandske sangkultur.
![]() | ![]() | ![]() |
|---|



