Oqalliseqatigiinneq - I dialog med os (Aalborg)
En aften i dialog – om stolthed, fællesskab og handling. Diskrimination sker, også mod grønlændere i Danmark. Diskrimination er ikke okay – men hvordan handler vi, når vi møder den? Så vi med stolthed kan stå ved, at vi er grønlændere i Danmark.


UAGUT, DET GRØNLANDSKE HUS I AALBORG OG KULTURFORENINGEN TIKIUSAAQ INVITERER TIL OQALLISEQATIGIINNEQ - I DIALOG MED OS #2
Kom til Oqalliseqatigiinneq d. 11.12. kl. 16.00-18.30 - En eftermiddag med både hygge og en ærlig samtale om bias, fordomme og fællesskab, og giver plads til konkrete idéer til, hvordan vi sammen kan skabe forandring gennem viden og dialog.
PROGRAM:
15.30: Dørene åbner
16.00: Velkommen ved Julie Rademacher, forperson i Uagut og Jeppe Bülow Sørensen, direktør i Det Grønlandske Hus
16.10: Fællessang med koret Arsarnerit Aalborg
16.20: Hvad er UAGUT? ved Julie Rademacher, forperson i Uagut
16.30: Når fortællinger bliver til virkelighed – Fordomme mod grønlændere i Danmark ved Per Kunuk Lyberth-Lynge, forfatter og cand. pæd.
17.00: Pause
17.10: Minikoncert med Karina Møller
17.20: Oqaloqatigiitta – Lad os snakke sammen med Kuluk Helms, inuk-dansk digter,
kulturbærer og ph.d.-studerende ved CEARC, Université Paris-Saclay
17.40: Lidt mad og snak
18.20: Opsamling
18.30: Tak for i dag og fællessang med koret Arsarnerit Aalborg
19.00: Dørene lukker
Hvornår: D. 11.12. kl. 16.00-19.00 (dørene åbner kl. 15.30)
Hvor: Det Grønlandske Hus i Aalborg, Vesterbro 70, 9000 Aalborg
Vi serverer en let bid mad og drikke. Det er gratis at deltage, men for at vi ved, hvor mange vi skal dække op til, er det vigtigt at du tilmelder dig på: https://forms.gle/8QpBFCj31Q8EUtK56
Det er andet arrangement i en serie af seks rundt omkring i Danmark. Vi planlægger også at komme til Esbjerg, Randers, Odense og København.
Om:
Karina Møller: Karina Møller er en grønlandsk sanger, skuespiller og komponist, der også arbejder som teaterinstruktør og underviser. Hun er medlem af grupperne Pamyua og Suluit, samt optræder som solokunstner. Ved siden af sine kunstneriske aktiviteter holder hun af at bruge tid i naturen og jage. Hun deler sine erfaringer og viden om at forbinde sig med naturen, det grønlandske samfund og at helbrede traumer.
Kuluk Helms: Kuluk Helms er Inuk-dansk digter, kulturbærer og phd-studerende ved CEARC, Université Paris-Saclay. Hendes arbejde er en nysgerrig og kærlig undersøgelse af kulturelle praksisser, magtdynamikker og hvad tilhørsfølelse og mangel derpå kan gøre ved menneskers selv-fortællinger. Kuluk's digtsamling Min Sjæl Har Vokseværk har ført hende til Reykjavik International Literary Festival (Island), Tbilisi International Festival of Literature (Georgien) og litteraturfestivalen Bókadagar (Færøerne), hvor hun har læst op af sine digte og deltaget i paneldebatter. Hendes arbejde kan følges på sociale medier og på hendes hjemmeside kulukhelms.com
Per Kunuk Lyberth-Lynge, FD,M.Ed.,Cand.Pæd., fortæller om, hvordan historiske forestillinger, mediernes fortællinger og hverdagens møder stadig former synet på grønlændere i Danmark. Oplægget giver et klart og nuanceret indblik i kolonihistorien, roller mellem danske fortællinger, grønlandsk identitet og strukturel diskrimination – og viser, hvorfor disse mekanismer stadig præger dansk praksis, politik og samtale i dag.
Vi taler om, hvad der skal til for at ændre fortællingen, skabe reel forståelse og stoppe de diskriminerende strukturer, der rammer grønlændere i Danmark.
Koret Arsanerit Aalborg: Arsarnerit Aalborg er et grønlandsk sangkor, som afholder koncerter og synger ved bisættelser, begravelser og for døende. Derudover arrangerer de forskellige aktiviteter med fokus på sang og grønlandsk kultur.
Kulturforeningen Tikiusaaq: Kulturforeningen Tikiusaaq arbejder for at styrke forståelsen af kulturelle forskelligheder og arrangerer forskellige aktiviteter med fokus på kulturelle værdier. Foreningen gør dette i samarbejde med frivillige foreninger og engagerede enkeltpersoner.
