Uaguts udtalelse om undskyldningen i Spiralsagen

23. sep. 2025

Forperson for Uagut Julie Rademacher udtaler i anledning af undskyldningen til kvinderne i Spriralsagen.

Tak for den undskyldning, som endelig er kommet - det var på tide!

Til danskerne vil jeg stille et spørgsmål: Hvis dette var din datter, din veninde, din mor eller din kollega, der har oplevet at få opsat en spiral mod din vilje eller samtykke, hvordan ville du så forvente samfundet skulle reagere? 

Tak til Statsministeren, til Formanden for Naalakkersuisut og tak til den nuværende generation af politikere i Danmark og Grønland for at tage ansvar for tidligere generationers svigt. 

For os grønlændere er dette blot en oplevelse ud af mange, hvor vi er blevet udsat for forskelsbehandling og frarøvet vores eget valg. Det er vigtigt at vi med denne undskyldning kan have tillid til, at myndighederne skal beskytte os og ikke begå overgreb. 

Det er vigtigt, at vi som mennesker kan have tillid til både hinanden og det samfund vi bor og lever i. Derfor er det vigtigt, at vi alle, både politikere, organisationer, forældre og borgere tager ansvar for hinanden - for vi er alle mennesker. Vi har brug for at vide, at dette ikke sker igen og grænser er blevet overskredet. Så tak for den undskyldning - det var på tide. 

  • Uagut har også medlemmer, som har været og er involveret i spiralsagen, og vi støtter de kvinder, som har fået opsat spiraler. Vi tænker meget på de mange kvinder, som er blevet uretmæssigt og forfærdeligt behandlet. Med denne undskyldning følger også en anerkendelse af de kvinders historie og de begrænsninger og smerte, som de har følt, og vi støtter kvinderne. 

  • Vi er glade og lettede over, at denne undskyldning nu er kommet og den er kommet fra både Statsministeren og Formanden for Naalakkersuisut viser, at det både er myndighederne i Danmark og Grønland. Det er også værd at understrege, at dette er sket for grønlandske kvinder i både Grønland og Danmark.

  • Vi tager afstand for, at der er sket forskelsbehandling i fortiden, som i nutiden og håber vi sammen kan sikre, at der ikke sker forskelsbehandling i fremtiden. 

  • Som grønlændere i Danmark vil vi accepteres og anerkendes, og en undskyldning betyder, at vi kan være mere trygge nu. Vi arbejder for at vi skal kunne leve trygt og uden at blive forskelsbehandlet som grønlændere i Danmark både nu og i fremtidenfremtiden

Kontakt

Skindergade 31, 1.,
1159 København K

Sociale medier
Kontakt

Skindergade 31, 1.,
1159 København K

Sociale medier
Kontakt

Skindergade 31, 1.,
1159 København K

Sociale medier