PRESSEMEDDELELSE – Uagut råber højt op til kommunal- og regionsvalget

11. nov. 2025

Landsorganisationen for grønlændere i Danmark - Uagut, råber nu højt her op til kommunal- og regionsvalget. Det gør de, fordi meget fokus i år har været på Grønland, men de understreger, at er også er over 17.000 grønlændere i Danmark, som har brug for at blive hørt. 

Derfor har Landsorganisationen for grønlændere i Danmark udarbejdet forslag til ti områder, hvor kommuner og regioner kan gøre en forskel for grønlændere i Danmark.

Op til kommunal- og regionsrådsvalget opfordrer Uagut kandidater over hele landet til at tage aktivt ansvar for en mere ligeværdig og inkluderende indsats over for grønlændere i Danmark.

Med ti konkrete anbefalinger peger Uagut på, hvordan kommuner og regioner kan styrke trivsel, deltagelse og rettigheder for grønlændere — som en del af vores fælles danske samfund.

"Grønlændere i Danmark møder fortsat fordomme, sproglige barrierer og sociale udfordringer, som kan og bør løses lokalt. Vi efterlyser politisk mod og vilje på tværs af partier til at skabe reelle forandringer for grønlændere også her i Danmark," siger Julie Rademacher, talsperson for Uagut.

Ti anbefalinger til kommunal- og regionsrådskandidater

1. Ligeværd og respekt

  • Bekæmp diskrimination, racisme og fordomme rettet mod grønlændere.

  • Anerkend grønlændere som oprindeligt folk med særlige rettigheder i henhold til ILO 169.

2. Sprog og kommunikation

  • Tilbyd tolkning mellem grønlandsk og dansk i borgerservice og sundhedsvæsen.

  • Gør kommunens digitale løsninger og informationsmateriale tilgængeligt på grønlandsk.

  • Anerkend grønlandsk som en sproglig ressource på linje med andre modersmål.

3. Uddannelse og identitet

  • Tilbyd modersmålsundervisning i grønlandsk for børn og unge.

  • Støt lektiecaféer og læringsmiljøer på både dansk og grønlandsk.

  • Inddrag grønlandske unge i ungdomsråd og demokratiske projekter.

4. Sundhed og trivsel

  • Tilbyd psykologhjælp og rusmiddelbehandling med kulturel forståelse.

  • Opret fleksible boligløsninger og akutboliger for udsatte grønlændere.

  • Introducér naturterapi og friluftstilbud for nytilflyttede grønlændere.

5. Social støtte og modtagelse

  • Udarbejd velkomstpakker og onboarding-tilbud til nytilkomne grønlændere.

  • Etabler et døgnåbent telefonnummer på både grønlandsk og dansk.

  • Giv adgang til forenings- og fritidslivet som en nøgle til fællesskab.

6. Arbejde og beskæftigelse

  • Opret mentorordninger for unge grønlændere.

  • Tilbyd praktik- og jobprogrammer i samarbejde med lokale virksomheder.

  • Hjælp grønlændere, der ønsker at vende hjem, med opkvalificering og støtte.

7. Kultur og synlighed

  • Markér Grønlands Nationaldag den 21. juni som kommunal tradition.

  • Afhold Grønlandsuge eller kulturarrangementer med musik, mad og kunst.

  • Inddrag grønlandske kunstnere og foreninger i kommunens kulturpolitik.

8. Børn, unge og familier

  • Tilbyd familieindsatser, der styrker børns trivsel og lige muligheder.

  • Lav særlige fritids- og uddannelsesinitiativer for grønlandske børn og unge.

  • Giv familier adgang til rådgivning på grønlandsk.

9. Samarbejde og partnerskaber

  • Forny og udbyg venskabsbyaftaler med grønlandske kommuner.

  • Samarbejd med Grønlandske Huse og lokale aktører.

  • Skab udvekslingsprogrammer for borgere, virksomheder og unge.

10. Politisk ansvar og vidensdeling

  • Sørg for, at kommuner får tidlig besked, når borgere flytter fra Grønland til Danmark.

  • Etabler et tværkommunalt forum for vidensdeling om grønlandsk-danske forhold.

  • Giv medarbejdere og ledere kompetenceløft om grønlandsk kultur og historie.

Uagut opfordrer kandidater og kommuner til at bruge anbefalingerne som et konkret værktøj i arbejdet for ligeværd og inklusion — både i valgkampen og i den daglige politik.

"Det handler ikke kun om politik, men om mennesker. Vi opfordrer danske politikere til at tage ansvar og vise grønlandske borgere, at vi bliver mødt med respekt, forståelse og lige muligheder," tilføjer Julie Rademacher, forperson for Uagut.

Kontakt

Skindergade 31, 1.,
1159 København K

Sociale medier
Kontakt

Skindergade 31, 1.,
1159 København K

Sociale medier
Kontakt

Skindergade 31, 1.,
1159 København K

Sociale medier