Første generalforsamling og to nye bestyrelsesmedlemmer

10. apr. 2026

Uagut afholdt tirsdag d. 24. marts 2026 sin første generalforsamling siden organisationens stiftelse i 2025

Selvom generalforsamlingen viste sig at falde på samme dato som det danske folketingsvalg 2026, blev generalforsamlingen gennemført som planlagt.

Under generalforsamlingen blev det fremhævet, hvordan Uagut allerede har mødt stor opbakning siden sin organisationen blev stiftet for mindre et år siden - både blandt medlemmer, frvillige og partner-organisationer. Tak til alle, der hjælper Uagut med at bygge et stærkt fundament for fremtiden, så vi fortsat kan kæmpe for grønlænderes rettigheder og grønlandsk fællesskab i Danmark.

Vi er desuden glade for at kunne byde to nye bestyrelsesmedlemmer velkommen: Minik Rosing og Jens Heinrich. De bringer begge en stærk passion for at forbedre vilkårene for grønlændere i Danmark samt en bred vifte af kompetencer.

Jens Heinrich er historiker og repræsentationschef i Grønlands Repræsentation i København. Han har forsket i Grønlands modernisering og relationen til Danmark og spillede en central rolle i den grønlandske forsoningskommission.

Minik Thorleif Rosing er professor i geologi ved Globe Institute, Københavns Universitet. Han var togtleder på Galathea 3-ekspeditionen og er internationalt anerkendt for at have fundet de tidligste tegn på jordisk liv i Isua nordøst for Nuuk. Minik tiltræder desuden som Uaguts nye forperson efter Julie Rademacher.

Vores tidligere forsperson Julie Rademacher fortsætter sit arbejde i organisationen - fremadrettet som direktør.

Vi byder Minik og Jens hjerteligt velkommen og ser frem til et nyt år med masser af fælles oplevelser.

Kontakt

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

Sociale medier
Kontakt

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

Sociale medier
Kontakt

Knabrostræde 3, st. th.
1210 København K

Sociale medier