Walk-and-talk: 10.000 skridt med Lars Løkke Rasmussen
Kom med på walk and talk med Lars Løkke Rasmussen om grønlænderes rettigheder og støtte til Grønland
Adgang:
For alle
Tid:
4. mar. 2026
10:00
Sted:
Nordatlantens Brygge
Onsdag den 4. marts 2026 kl. 10.00 går forperson for Uagut, Julie Rademacher, 10.000 skridt gennem København sammen med Lars Løkke Rasmussen - og vi vil rigtig gerne have andre grønlændere i Danmark med!
Undervejs skal vi bl.a. tale om, hvordan vi kan styrke den fælles forståelse og skabe en fælles fremtid for danskere og grønlændere i Danmark.
Hvis du vil, får du mulighed for at hilse på Lars Løkke Rasmussen og stille ham spørgsmål om, hvordan vi eksempelvis sikrer trivsel og rettigheder for grønlændere i Danmark.
For det kræver en samlet, koordineret og vedvarende indsats at få:
En national handlingsplan.
En kulturfond, der sikrer mere grønlandsk kultur.
Sprogprogrammer, der sikrer grønlandske børn og unge modersmålsundervisning.
For ikke at tale om flere grønlandske præster, tolkning i det offentlige og medinddragelse i lovgivningsarbejdet.
Og ikke mindst: Generel repræsentation, forsoning, oprindelige folks rettigheder og anerkendelse som mindretal.
Julie Rademacher og Lars Løkke Rasmussen går fra Nordatlantens Brygge på Christianshavn forbi blandt andet Christiansborg, Nationalmuseet, Uaguts kontor og Det Grønlandske Hus i København.
Uagut deltager under hele valgkampen i aktiviteter med forskellige politiske partier om grønlændere i Danmark, grønlandsk kultur, fælles historie, kulturforståelse.
Du kan enten gå hele turen eller noget af turen i morgen.
Hvis du ønsker at deltage, kan du tilmelde dig ved at skrive til: ataatsimoorneq@uagut.dk