Vælgermøde - København
Uagut inviterer til vælgermøder på De Grønlandske Huse i København, Aarhus og Aalborg i forbindelse med Folketingsvalget 2026.
Adgang:
For alle
Tid:
23. mar. 2026
17:00
-
19:00
Sted:
Løvstræde 6, 1152 København K
Siden opdateres og oversættes ved behov
Hvor og hvornår?
Kom til vælgermøde på Det Grønlandske Hus i København mandag d. 23. marts fra kl. 17:00 - 19:00
Vælgermødet er åbent for alle grønlændere i Danmark og foregår både på dansk og grønlandsk med tolk til stede - der vil også være plads til spørgsmål.
Den sidste time afholdes med den grønlandske studenterforening AVALAK, hvor der vil være plads til spørgsmål, der vedrører unge grønlændere i Danmark.
Jens B. Frederiksen er ordstyrer og oversætter ved arrangementet.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig til arrangementet. Hvis du er sikker på, at du deltager, er du dog velkommen til at skrive til ataatsimoorneq@uagut.dk - så kan vi bedre sørge for forplejning.
Politik for grønlændere på programmet
I forbindelse med Folketingsvalget 2026 har Uagut haft travlt med at oplyse danske og grønlandske politikere om, hvordan de kan være med til at skabe bedre forhold for grønlændere i Danmark på lang sigt.
Vi har desuden fokus på en række konkrete sager, herunder:
Mulighed for at lære grønlandsk som modersmål og fremmedsprog
Grønlandsk kultur og grønlænderes tilknytning til Grønland
Bedre adgang til grønlandske fødevarer og mad i Danmark
Oprindelige folks rettigheder samt anerkendelse som nationalt mindretal
At grønlændere skal sikres demokratisk repræsentation og indflydelse på lovgivning
Du kan finde den samlede oversigt over vores politiske program for Folketingsvalget 2026 ved at klikke her.
Første gang, du stemmer i Danmark?
Hvis du ikke tidligere har stemt til et valg i Danmark, har Uagut lavet en valgguide på dansk og grønlandsk, hvor du kan finde gode råd og vejledning op til valgdagen. Du kan downloade vores guide ved at klikke her.